NթƒԹ(r historien er gidsel

Det var pթƒԹ( alle mթƒԹ(der symbolsk, da socialdemokraten Yildiz Akdogan deltog i en mindehթƒԹԴjtidelighed pթƒԹ( 95-թƒԹ(rs dagen for det armenske folkemord, der tog sin begyndelse 24. april i Istanbul i Tyrkiet.

BթƒԹ»nkerթƒԹ»kkerne i den lille gule murstenskirke i Emdrup var fyldt med efterkommere af de overlevende armeniere, og forrest sammen med arrangթƒԹԴren sad folketingsmedlemmet med den tyrkiske baggrund. ArrangթƒԹԴrerne var meget stolte af at have et folketingsmedlem til stede թ§Չ‚-Չ€œ og isթƒԹ»r Yildiz Akdogan med hendes baggrund.

Men der mթƒԹ( have vթƒԹ»ret fejl i kommunikationen, for da hun blev bedt om at sige noget ved arrangementets start, rejste den unge kvinde sig tթƒԹԴvende og sagde, at hun var glad for at vթƒԹ»re der թ§Չ‚-Չ€œ men hun var ikke forberedt pթƒԹ( at holde tale թ§Չ‚-Չ€œ og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.

թ‚ԹեJeg er dybt berթƒԹԴrtթ‚Թ,, sagde hun, tydeligt berթƒԹԴrt, og satte sig igen pթƒԹ( kirkebթƒԹ»nken. Der blev tavshed i nogle minutter, indtil pianisten begyndte at spille.

Armensk folkemord
For et թƒԹ(r siden deltog jeg i en mindehթƒԹԴjtidelighed i en armensk kirke i Aleppo, Syrien. Bagefter interviewede jeg en lidt թƒԹ»ldre skolelթƒԹ»rer med den armenske prթƒԹ»st som oversթƒԹ»tter.

LթƒԹ»reren var ved at renskrive sin fars erindringer. Faderen var dreng under deportationerne. Kun han og hans bedstemor var kommet levende ud af landsbyen, da tyrkerne angreb. IsթƒԹ»r թƒԹ.t optrin blev ved med at plage ham i drթƒԹԴmme langt ind i alderdommen. En tyrkisk gendarm havde skթƒԹ(ret halsen over pթƒԹ( en dreng og tթƒԹԴrrede kniven af i drengens mors forklթƒԹ»de. Det var ikke selve drabet, der blev ved med at plage ham.

Moderen havde sammen med en lille pige siddet og grinet, mens det skete. Det var galskaben, sindssygen, det frygtelige grin, der blev ved med at forfթƒԹԴlge ham som dreng, som voksen, som gammel. Mens lթƒԹ»reren fortalte historien om sin far, strթƒԹԴmmede tթƒԹ(rerne stille fra hans kone, der stod ved siden af. Hun havde aldrig hթƒԹԴrt historien fթƒԹԴr, og hun grթƒԹ»d for sin dթƒԹԴde svigerfar, for alle de myrdede og for sin mand, som skulle bթƒԹ»re smerten.

Til mindehթƒԹԴjtideligheden i Emdrup Kirke holdt en prթƒԹ»st fra Roskilde gudstjeneste pթƒԹ( armensk. Michael Ravnholt Westh var i ni թƒԹ(r prթƒԹ»st i Armenien og lթƒԹ»rte sig der sproget. Inden han talte, gik prթƒԹ»sten hen til Yildiz Akdogan og bad hende om at rejse sig. Han lagde armen om den unge kvindes skuldre og sagde:

թ‚ԹեVi to er ikke armeniere, men vi anerkender det armenske folkemord. Det smerter os, at vi ikke kan bթƒԹ»re sorgen for jer, men vi vil gerne vթƒԹ»re vidner til denթ‚Թ,.

Historie til forhandling
Det er ofte med tթƒԹ(rer, man er vidne til sթƒԹ( stor en sorg, til sթƒԹ( dyb en smerte. Ikke desto mindre insisterede to danske kvinder pթƒԹ( at vթƒԹ»re netop det թ§Չ‚-Չ€œ vidner til uhyrlighederne, mens de foregik.

Da mennesker, som de havde lթƒԹ»rt at kende gennem flere թƒԹ(r, nogle af dem tթƒԹ»tte venner, gennemgik det vթƒԹ»rste, der kan overgթƒԹ( et menneske: bթƒԹԴrn, der bliver drթƒԹ»bt, gamle, der bliver tvunget pթƒԹ( deportation, myrderier, voldtթƒԹ»gt, sult, tortur, udryddelse.

Maria Jacobsen var missionթƒԹ»r og sygeplejerske i Harput i det թƒԹԴstlige Tyrkiet fթƒԹԴr og under folkemordet og skrev flittigt i sin dagbog om det, hun sթƒԹ(: HusundersթƒԹԴgelser hos armenierne, afvթƒԹ»bning; om den dag, alle armenierne i byen Harput blev gennet sammen og jaget uden for byen. Om mթƒԹ»ndene, der blev skudt eller hugget ned med det samme, om kvinder og bթƒԹԴrn, der blev drevet af sted, og om dem, det lykkedes at flygte.

En ung kvinde med et stort gabende sթƒԹ(r i nakken kom til det hospital, hvor Maria Jacobsen arbejdede. Hun havde ligget nederst i en bunke kvinder, som bթƒԹԴdlerne huggede hovederne af. Kvinden var kun blevet sթƒԹ(ret og lթƒԹ( og ventede, til der var helt stille, og hun kunne kravle ud og lթƒԹԴbe vթƒԹ»k og sթƒԹԴge hjթƒԹ»lp. Maria Jacobsen var blot en af mange missionթƒԹ»rer, hjթƒԹ»lpearbejdere og diplomater, der gennem թƒԹԴjenvidneskildringer dokumenterede det armenske folkemord.

OgsթƒԹ( skolelթƒԹ»reren og hjթƒԹ»lpearbejderen Karen Jeppe var hos armenierne i nթƒԹԴdens stund. Karen Jeppe gemte sine venner under gulvbrթƒԹ»dderne i sit hus under udryddelserne og var senere drivende kraft i at opbygge et armensk samfund for overleverne i Aleppo i det nordlige Syrien. Det arbejde er hun i dag udթƒԹԴdeliggjort for i Armenien.

Man kan ikke gթƒԹԴre uret til ret igen, nթƒԹ(r sթƒԹ( forfթƒԹ»rdelige ting er sket. Men man kan anerkende, at det er sket. Det er der mange lande og mange politikere, der har gjort, men ikke de virkelig tunge spillere թ§Չ‚-Չ€œ og heller ikke Danmark. I stedet er de forfթƒԹ»rdelige begivenheder i 1915 gjort til genstand for politiske forhandlinger. Men hvordan kan man det?

Enten skete det, eller ogsթƒԹ( skete det ikke; en historisk begivenhed er vel ikke til forhandling? SթƒԹ(dan lyder det undrende fra folk, nթƒԹ(r talen falder pթƒԹ( anerkendelse af det armenske folkemord. Og selvfթƒԹԴlgelig har de ret, selv om man kan mene, at de spթƒԹԴrger lidt naivt, for historien er jo netop altid til forhandling. Men mթƒԹ(ske ikke ofte sթƒԹ( թƒԹ(benlyst som i tilfթƒԹ»ldet med det armenske folkemord.

DթƒԹԴdsmarch
Tyrkiet anerkender ikke folkemordet pթƒԹ( op mod halvanden million armeniere i 1915, og det internationale samfund tvinger ikke Tyrkiet til at gթƒԹԴre det. Det er der stor vrede og sorg over blandt de mange efterkommere til overlevende armeniere, som jeg gennem de seneste թƒԹ(r har mթƒԹԴdt en del af i bթƒԹ(de Danmark og i MellemթƒԹԴsten.

De ser klart, at det er stormagternes politiske og թƒԹԴkonomiske interesser, der afholder dem fra at kalde det 20. թƒԹ(rhundredes fթƒԹԴrste folkemord ved rette navn. At realpolitikken stթƒԹ(r over retfթƒԹ»rdigheden. Senest 24. april i թƒԹ(r, pթƒԹ( թƒԹ(rsdagen for folkemordets start, hvor den amerikanske prթƒԹ»sident, Barack Obama, udsendte en erklթƒԹ»ring, hvori der blandt andet stթƒԹ(r, at der ikke er tvivl om, hvordan Obama personligt ser pթƒԹ( sagen.

Man mթƒԹ( tro, der henvises til Barack Obamas valgkamp, hvor han utvetydigt gav udtryk for, at der var tale om folkemord. Han har ikke i sit embede som USAթ§Չ‚-Չ„§s prթƒԹ»sident gentaget ordet folkemord թ§Չ‚-Չ€œթ‚Թ genocide.

Forklaringen er ifթƒԹԴlge Obama selv, at han ikke vil komme i vejen for de normaliseringsforhandlinger, der foregթƒԹ(r mellem Tyrkiet og Armenien. De to lande har en fթƒԹ»lles grթƒԹ»nse, der har vթƒԹ»ret lukket siden 1993 թ§Չ‚-Չ€œ kort efter at Armenien blev selvstթƒԹ»ndigt i slipstrթƒԹԴmmen pթƒԹ( Sovjetunionens sammenbrud.

I efterթƒԹ(ret 2009 underskrev de to lande en protokol, der endnu mangler at blive ratificeret i parlamenterne. Men USA har ogsթƒԹ( andre vթƒԹ»gtige grunde til ikke at lթƒԹ»gge sig ud med Tyrkiet. Landet er en uundvթƒԹ»rlig partner i forhold til Irak og Afghanistan. Tyrkiet er igen blevet landet i midten efter den kolde krigs afslutning; broen til Kaukasus, Asien, MellemթƒԹԴsten med de store forekomster af olie og gas; forhandlingspart mellem թƒԹԴst og vest. Derfor undgթƒԹ(s ordet folkemord.

Bortset fra det afgթƒԹԴrende ord er erklթƒԹ»ringen fra USAթ§Չ‚-Չ„§s prթƒԹ»sident klar nok. Barack Obama minder om, at 24. april i թƒԹ(r var 95-թƒԹ(rs dagen for starten pթƒԹ( nogle af de թ‚ԹեvթƒԹ»rste grusomheder i det 20. թƒԹ(rhundredeթ‚Թ,, hvor 1,5 millioner armeniere blev թ‚Թեmassakreretթ‚Թ, eller gik deres dթƒԹԴd i mթƒԹԴde թ§Չ‚-Չ€œmarched to their death, som der stթƒԹ(r i erklթƒԹ»ringen, der kan lթƒԹ»ses i sin fulde lթƒԹ»ngde pթƒԹ( Det Hvide Husթ§Չ‚-Չ„§ hjemmeside.

I Danmark er forklaringen pթƒԹ(, at der ikke er en officiel anerkendelse af det armenske folkemord, at թ‚Թեdet er et spթƒԹԴrgsmթƒԹ(l for historikerneթ‚Թ,. SթƒԹ(dan lթƒԹԴd det fra Per Stig MթƒԹԴller, da han var udenrigsminister, og sթƒԹ(dan lyder det fra den nuvթƒԹ»rende udenrigsminister, Lene Espersen.

Der kan vթƒԹ»re megen fornuft i, at politikere ikke skal tage stilling til alt, men man kan undre sig over, hvorfor det princip lige gթƒԹ»lder for det armenske folkemord og ikke for holocaust. Og man kan spթƒԹԴrge, hvor mange historikere der skal tage stilling til det armenske folkemord, fթƒԹԴr det er nok.

Internationalt er der overvթƒԹ»ldende dokumentation for, at armenierne i det skrantende Osmannerrige blev udryddet efter en centralt vedtaget og systematisk gennemfթƒԹԴrt udryddelseskampagne fra forթƒԹ(ret 1915 til forթƒԹ(ret 1917. LթƒԹ»s for eksempel den tyrkiske forsker Taner Akcams bog թ§Չ‚-Չ„§A Shameful Actթ§Չ‚-Չ„§, der med belթƒԹ»g i tyske, թƒԹԴstrigske og osmanniske arkiver dokumenterer netop dette.

De tyske og թƒԹԴstrigske arkiver er sթƒԹ»rlig interessante, fordi de to lande var allierede med Tyrkiet under FթƒԹԴrste Verdenskrig, og det altsթƒԹ( var allierede officerer og diplomater, der indberettede til deres overordnede, hvordan udryddelserne foregik. Samtidig var der i 1919-20 militթƒԹ»re domstole i Istanbul, hvor anerkendte tyrkiske borgere vidnede om de forbrydelser, den ungtyrkiske regering havde foretaget mod de armenske og andre kristne medborgere i ly af krigen.

Deportation af armeniere
Man behթƒԹԴver som nթƒԹ»vnt ikke at forlade dansk grund for at fթƒԹ( vished om folkemord.

I en engelsk udgivelse af Maria Jacobsens dagbթƒԹԴger kan man lթƒԹ»se en թƒԹԴjenvidneskildring af hele forlթƒԹԴbet i en central by i det թƒԹԴstlige Tyrkiet. Men ogsթƒԹ( den danske statsadministration har den viden i arkiverne.

Den danske forsker Matthias BjթƒԹԴrnlund har gravet i Udenrigsministeriets gemmer og fundet indberetninger om udryddelser af armenierne fra den danske gesandt i Istanbul, Carl Ellis Wandel. Hele sogne, inklusive prթƒԹ»ster og andre kirkelige, bliver meldt forsvundet, og gesandten var ikke i tvivl om, hvad der foregik. թ‚ԹեTyrkerne gennemfթƒԹԴrer med stor Energi deres grusomme Hensigt, at udrydde det armeniske folkթ‚Թ,, skrev Carl Ellis Wandel i en indberetning 4. september 1915.

Det kan vթƒԹ»re svթƒԹ»rt at forstթƒԹ(, at sթƒԹ( overvթƒԹ»ldende en dokumentation kan overses og fթƒԹ( politikere til at henvise sagen til թ§Չ‚-Չ„§historikerneթ§Չ‚-Չ„§. Den amerikanske prթƒԹ»sident har dog i det mindste sagt, hvad han personligt mener, og det fremgթƒԹ(r ogsթƒԹ( tydeligt, at det er af realpolitiske grunde, han ikke vil sige թ§Չ‚-Չ„§folkemordթ§Չ‚-Չ„§ som prթƒԹ»sident.

LթƒՉ€ S OGSթƒՉ€»USA og Tyrkiet i diplomatisk krig om folkemord

Det er klart, at Tyrkiet vil reagere, hvis det sker. Vi sթƒԹ( det sidst, da udenrigsudvalget i den amerikanske kongres med թƒԹ.n stemmes flertal vedtog en resolution om det armenske folkemord թ§Չ‚-Չ€œ og da den svenske rigsdag, ogsթƒԹ( med թƒԹ.n stemmes flertal, gjorde det samme.

De tyrkiske ambassadթƒԹԴrer blev kaldt hjem, og stor var vreden i den tyrkiske regering over udenlandsk indblanding i den tyrkiske historie. Premierminister Erdogan truede endda med at deportere 100.000 illegale armenske arbejdere, hvis kritikken blev ved. I Tyrkiet mener kommentatorerne nu ikke, at der er sթƒԹ( mange illegale armeniere, og der er da heller ikke sket noget i den anledning.

LթƒՉ€ S OGSթƒՉ€»Tyrkiet overvejer at udvise 100.000 armeniere

AmbassadթƒԹԴren i Stockholm vendte tilbage, efter at den svenske regering gentagne gange havde forsikret, at den ikke var enig i rigsdagens beslutning. Tyrkiets forhold til USA blev blթƒԹԴdgjort efter Hilary Clintons appel til, at den amerikanske kongres ikke skulle vedtage erklթƒԹ»ringen. Samme Clinton har i samtaler med den tyrkiske udenrigsminister nu til gengթƒԹ»ld krթƒԹ»vet, at der skal gang i normaliseringsforhandlingerne med Armenien.

IfթƒԹԴlge den engelske internetudgave af den tyrkiske avis Todays Zaman har tyrkiske konsuler i USA fթƒԹ(et besked pթƒԹ(, at de skal fթƒԹԴre dialog med den armenske diaspora. Alt dette fթƒԹԴrer muligvis til en թƒԹ(bning af grթƒԹ»nsen mellem Tyrkiet og Armenien, men efterkommerne af de mange ofre venter stadigvթƒԹ»k pթƒԹ(, at folkemordet bliver erkendt og anerkendt af den nation, hvor det udspillede sig. For dem fortsթƒԹ»tter krթƒԹ»nkelsen, sթƒԹ( lթƒԹ»nge den ikke er anerkendt.

Munter afslutning
Yildiz Akdogan, den danske politiker med den tyrkiske baggrund, ville egentlig bare kigge forbi for at vise sin respekt og anerkendelse, men hun blev under hele mindearrangementet.

OgsթƒԹ( i Tyrkiet er store dele af befolkningen meget ivrige efter at fortթƒԹ»lle det, de ved om folkemordet. For selv om det gennem 95 թƒԹ(r har vթƒԹ»ret forbudt at sige folkemord i Tyrkiet om begivenhederne i 1915, sթƒԹ( er der en folkelig viden om begivenhederne.

En yngre tyrkisk forsker samler mundtlige fortթƒԹ»llinger i Tyrkiet om, hvad der skete, og en lidt թƒԹ»ldre herboende kurder fortթƒԹ»ller, at mange gerne vil fortթƒԹ»lle historierne. For mange tyrkere og kurdere ligger historien som en sorgfyldt viden, de gerne vil lettes for, ogsթƒԹ( selv om de og deres familier ikke selv deltog i myrderierne.

En herboende kvinde med kurdisk-tyrkisk baggrund fortalte mig om sin oldefar, der som tyrkisk politimand gemte armenske naboer for at redde dem fra myrderierne. Den historie og beretningen om floder, der var rթƒԹԴde af blod, har hun hթƒԹԴrt fra sin mormor. At der var mange tyrkere, der gjorde en indsats for at redde de armenske naboer, er der ingen tvivl om. Hvor mange ved vi ikke. Det kan man fթƒԹԴrst nu begynde at tale om i Tyrkiet.

MindehթƒԹԴjtideligheden i Emdrup Kirke endte muntert. En pensioneret armensk porcelթƒԹ»nsarbejder fra Valby sang folkesang med stor stemme og stor glթƒԹ»de. En yngre armensk kvinde fremsagde et langt armensk digt med energi og fylde; om de glade tider, der blev aflթƒԹԴst af mթƒԹԴrke, og om livet, der atter fթƒԹ(r fat.

politiken.dk